CENTRALE RETTIGHEDER I DIREKTIVET OM PAKKEREJSER OG SAMMENSATTE REJSEARRANGEMENTER AF 2018

 

Kombinationen af rejseydelser, der tilbydes kunderne, udgør en pakke i henhold til Direktivet om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.
Derfor vil man drage fordel af alle EU-rettigheder, der gælder for pakkerejser. Rederiet RCL Cruises Ltd eller Celebrity Cruises Inc., som angivet på tidspunktet for bookingen eller i en eventuel bekræftelsesfaktura, vil være fuldt ansvarlig for den korrekte levering af pakken som helhed.

Derudover, som det kræves ved lov, har RCL Cruises Ltd og Celebrity Cruises Inc. oprettet beskyttelse for at kunne refundere den rejsendes betalinger og, hvor transport er inkluderet i pakken, for at sikre den rejsendes hjemtransport i tilfælde af, at selskabet/selskaberne bliver insolvent(e).

  • Rejsende vil modtage alle vigtige oplysninger om pakkerejsen, inden aftalen om pakkerejsen indgås.
  • Der er altid mindst én erhvervsdrivende, som er ansvarlig for den korrekte levering af alle de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen.
  • Rejsende får udleveret et nødtelefonnummer eller oplysninger om et kontaktpunkt, hvor de kan komme i kontakt med rejsearrangøren eller rejsebureauet.
  • Rejsende kan overføre pakkerejsen til en anden person, med rimeligt varsel og eventuelt mod betaling af yderligere omkostninger.
  • Pakkerejsens pris kan kun øges, hvis særlige omkostninger stiger (f.eks. brændstofpriser), og hvis det udtrykkeligt er fastsat i aftalen, og under ingen omstændigheder senere end 20 dage inden pakkerejsens begyndelse. Hvis prisstigningen overstiger 8 % af pakkerejsens pris, kan den rejsende opsige aftalen. Hvis rejsearrangøren forbeholder sig ret til en prisstigning, har den rejsende ret til en prisnedsættelse, hvis de relevante omkostninger falder.
  • Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr og få fuld refusion af alle betalinger, hvis nogen af pakkerejsens væsentlige elementer, bortset fra prisen, ændres væsentligt. Hvis den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for pakkerejsen, aflyser pakkerejsen inden pakkerejsens begyndelse, har de rejsende efter omstændighederne ret til refusion og erstatning.
  • Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr inden pakkerejsens begyndelse i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, f.eks. hvis der er alvorlige sikkerhedsproblemer på destinationen, som sandsynligvis kan påvirke pakkerejsen.
  • Rejsende kan endvidere til enhver tid inden pakkerejsens begyndelse opsige aftalen mod betaling af et passende og begrundet opsigelsesgebyr.
  • Hvis væsentlige elementer af pakkerejsen efter pakkerejsens begyndelse ikke kan leveres som aftalt, skal der tilbydes den rejsende passende alternative arrangementer uden yderligere udgifter. Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af opsigelsesgebyr, hvis tjenesteydelser ikke udføres i overensstemmelse med aftalen, og dette væsentligt berører leveringen af pakkerejsen, og rejsearrangøren undlader at afhjælpe problemet.
  • Rejsende har også ret til en prisnedsættelse og/eller erstatning, hvis rejseydelserne ikke leveres eller leveres mangelfuldt.
  • Rejsearrangøren skal yde bistand, hvis den rejsende er i vanskeligheder.
  • Hvis rejsearrangøren eller formidleren bliver insolvent, refunderes betalingerne. Hvis rejsearrangøren eller i givet fald formidleren bliver insolvent efter pakkerejsens begyndelse, og hvis pakkerejsen omfatter befordring, er de rejsendes hjemtransport sikret.

RCL Cruises Ltd t/a Royal Caribbean, Celebrity Cruises og Azamara Club Cruises, Celebrity Cruises Inc. og Royal Caribbean Cruises Inc. t/a Royal Caribbean og Azamara Club Cruises har oprettet beskyttelse mod insolvens med følgende enheder, der er anført nedenfor:

Gæster fra Danmark:

Reisegarantifondet
Skansegaten 13,
4006 Stavanger, Norge

Post: Boks 227 Sentrum, 4001 Stavanger, Norge
Tel: 0047 51 85 99 40
E-post: firmapost@rgf.no
Nettside: http://www.rgf.no

Rejsende kan henvende sig til denne enhed eller i givet fald denne kompetente myndighed, hvis de nægtes ydelser som følge af insolvens hos RCL Cruises Ltd t/a Royal Caribbean, Celebrity Cruises og Azamara Club Cruises, Celebrity Cruises Inc. eller Royal Caribbean Cruises Ltd t/a Royal Caribien og Azamara Cruises. Se yderligere oplysninger om den pågældende part i din bekræftelsesfaktura.

Previewing: Promo Dashboard Campaigns